Vol 5 (2020)
Bøn
-
1-12
Bønn i fiendeland – hva betyr det å be? Bønnen er en melding mellom Gud og hans allierte og medkjempere i fiendeland (Gordon)
Jesus selv lærte oss å be: FADER VÅR. Dette gir oss et perspektiv på bønn. Vi henvender oss til Han som har all makt i himmel og på jord. Vi kan føle oss trygge når vi ber til den allmektige, som også ser til den hjelpeløse. I bønnen er det plass både for de gode og de…
-
13-16
Bønn
Gud lengter etter å ha en relasjon til alle oss mennesker. Når vi ber til Han, så inviterer vi han til å tale til oss og berøre våre hjerter. Bønn er med på å forløse Guds kraft i våre liv og andre menneskers liv. Gjennom bønn kan vi legge mennesker frem for han med en…
-
17-24
Salmeskatten som ressurs i de troendes bønneliv
Salmebøkene har gjennom kirkehistorien betydd mye for folks andaktsliv. Ikke bare har de fått mye kristen kunnskap gjennom solide salmer. Like viktig har det vært at salmene hjalp dem i bønnelivet deres. En stor del av salmeversene er formulert som tiltale til Gud. I Jesu navn…
-
25-38
Bøn, der forøger taksigelsen til Guds ære – om bønnens betydning i Paulus’ breve
Artiklen behandler bøn i Paulus ́ breve med fokus på dens betydning for, at de troende ærer Gud. Paulus opfatter bønnen som et primært udtryk for den nye relation til Gud som Far gennem troen på Jesus, formidlet gennem Helligåndens nærvær. Bønnen er udtryk for at leve i og…
-
39-50
Bøn i kirkehistorien
Artiklen giver nogle eksempler på praksis og tænkning omkring bønslivet i kirkens historie. Udgangspunktet tages i beskrivelsen af bønslivet i det meget tidlige oldkirkelige skrift Den Apostolske Tradition og nogle udsagn af Luther om hans praksis med bøn. Hovedvægten ligger…
-
51-61
Veit Dietrichs kollektbønner i Alterbogen af 1992
Artiklen præsenterer Veit Dietrichs bønner, som han skrev til Luthers huspostille. Veit Dietrichs bønner blev en del af den danske og norske kirkes liturgi, da biskop Peder Palladius i 1556 lavede den første alterbog efter reformationen. I 1992 kom en ny gudstjenesteordning i…
-
62-66
Frie eller faste bønner i missionsforeninger og frimenigheder i Luthersk Mission
I Luthersk Mission i Danmark har faste bønner – bortset fra Fadervor – stort set været fraværende i foreningens første 130 år. Derimod har der været et righoldigt bønsliv i den enkeltes andagt, i husandagten, som var en del af døgnrytmen og ved bedemødet. Ved ordinære møder har…
-
67-69
Refleksioner over bønnens og forbønnens betydning for missionsarbejdet
Det hjælper altid at bede er udgangspunktet for al min bøn. I artiklen kommer jeg ind på bønnens og forbønnens betydning for missionsarbejdet. Jeg forsøger at definere bøn og forbøn og beskriver, hvordan bønnen og forbønnen er en del af mit liv.
Missiologi
-
487-500
Indblik i forståelsen af det tyrkiske verdensbillede
Denne artikel analyserer kulturelle oplysninger på baggrund af antropologer, missionærer og forfatterens egen personlige erfaring med at identificere hovedtemaer i tyrkernes verdensbillede. De kulturelle oplysninger om tyrkere, indsamlet af antropologer og missionærer, blev…
Teologi
-
70-76
Generation Z – Who are they, and what can we do to help them stay in church?
Denne artikkelen er basert på et innlegg holdt på konferansen 12th Consultation of Evangelical Lutheran Churches in East Asia i Hong Kong i mai 2019. Temaet for konferansen var «Generation Z», og første del av innlegget tar opp noen karakteristikker ved Generasjon Z (de som er…
-
77-97
Möte med kristendomskritik, övermänniskan och människans död - Dietrich Bonhoeffers teologiska antropologi som resurs
Dietrich Bonhoeffers teologiska antropologi är utformad bl.a. som ett svar på den kristendomskristiska antropologi, som Feuerbach och Nietzsche hade lagt grunden till och som nazismen anknöt till. Nietzsche är stadigt aktuell och kallas postmodernismens filosof, som var 100…
-
98-110
Forfølging av kristne – i misjonsteologisk perspektiv Avskjedsforelesning
Jesus førebudde etterfølgjarane sine på forfølging og trengsler på grunn av trua på han. Det dreier seg om å få del i Kristi lidingar. Forfølging på grunn av trua på Jesus er eit av kyrkja sine kjenneteikn. Martyrblodet vert gjerne omtala som kyrkja sitt såkorn. No er…
-
397-415
Kefalè-strukturen Tjenestedeling mellem mand og kvinde
På opfordring fra Norsk Luthersk Misjonssamband og Fjellhaug Internasjonale Høgskole, Oslo, skrev jeg i april 2019 nedenstående papir til brug ved drøftelse af emnet i de nævnte sammenhænge. Papiret indleder med at præcisere det overordnede og styrende princip for talen om…
-
416-426
Nogle spørgsmål vedrørende tjenestedeling
Denne artikel handler om nogle aspekter ved tjenestedelingen i menigheden. Det første spørgsmål vedrører hovedstrukturen i 1 Kor 11,3, og jeg argumenterer for, at det er en guddommelig ordning, der er begrundet i Guds væsen, i skabelsen, i syndefaldet og i frelsens orden. Det…
-
427-436
Luther og helliggørelsen
I lutherdommen er der sket en fejludvikling, så helliggørelsen er blevet forsømt til fordel for retfærdiggørelsen af tro. Luther er klar: Efter retfærdiggørelsen af tro er der rester af synd i de troende. Luther taler i Den store Katekismus om, at vi kun er halvt rene og halvt…
-
437-446
Det almindelige præstedømme hos Luther og i dag
Artiklen undersøger, hvad Luther mener med, at ”enhver, som er krøbet ud af dåben, er præst og biskop og pave.” Først er der en beskrivelse af Luthers opgør med forståelsen af præsten som offerpræst. Luther argumenterer ud fra NT ́s beskrivelse af præstefunktionen, og han…
-
447-457
Tvang til tro er dårers tale Luther og Grundtvig om religionsfrihed
Artiklen skitserer først Martin Luthers sondring mellem de to regimenter: stat og kirke. Den første skal ikke diktere, hvad den anden må forkynde, og den anden skal ikke diktere, hvad den første skal beslutte. Af denne sondring følger samvittighedsfrihed for det enkelte…
-
458-473
Kønsidentitet i et bibelsk perspektiv
Biologisk køn er en samlebetegnelse på kromosomalt køn, hormonalt køn og fysisk køn. Det kromosomale køn er fastlagt fra befrugtningen. Kvinden har XX-kønskromosomer, mens manden har XY. Denne konstante faktor stemmer med Bibelens tale om forskel på køn, mand og kvinde. 1)…
-
474-486
De nye kønslove og deres betydning for kirken
I 2012 blev det kønsneutrale ægteskab indført i Danmark. Folkekirken fik derfor et nyt kønsneutralt vielsesritual, så der nu er to sideordnede ritualer. Artiklen stiller en række kritiske spørgsmål til det nye kønsneutrale ægteskab og til processen frem mod indførelsen af det…
-
501-520
En kritisk vurdering af kristendomstænkningen hos Jordan B. Peterson på baggrund af hans centrale inspirationskilder
Denne artikel har til formål at undersøge, hvordan Jordan Petersons centrale inspirationskilder - særligt Nietzsche og Carl Jung - fører ham til en position, som denne artikel vurderer til at være praeparatio evangelica. Artiklen argumenterer for, at Jordan Peterson tilslutter…
Debat
Anmeldelser
-
392-396
Studenterarbejder
-
187-202
-
203-236
-
311-324
-
325-358